|
Til minde omGIC Fionia's Rebekka
GIC Fionia´s Rebekka var vores første hunkat.
Hun blev født d. 13-01-1996 og vi fik hen den 09-04-1996, 12 ½ uge gammel.
d. 18-10-2006 knap 11 år gammel blev hun aflivet.
Hun var en fantastisk kærlig og tillidsfuld kat, både overfor os mennesker og fungerede også godt sammen med vores andre katte.
Hun havde et helt specielt dejligt temperament og en personlighed som var helt unik.
Hun var meget tæt knyttet til Lisbeth og de to havde et helt specielt forhold.
Fionia´s Rebekka blev i daglig tale kaldet Bella, hun har været med os på katteudstilling
rundt om i Danmark, Tyskland, Holland og Tjekkiet og det har altid været en
fornøjelse at have hende med, hun var så nem at have med, og tog alting i stiv pote, så det var en stor fornøjelse.
Hun er også blevet mor til en masse fantastiske killinger i tidens løb. Heldigvis har vi kontakt med
de fleste af dem, og vi har selv beholdt Chalina´s Hertha efter hende. Så det er en fornøjelse at kunne føre de gode gener videre.
Desværre fik Bella i april 2006 nogle knuder i den ene mælkekirtel. De blev fjernet hos vores dyrlæge,
og operationen gik heldigvis godt. Bella kom fint over operationen, men desværre kom der nye knuder i juli 2006.
Vi valgte at hun ikke skulle udsættes for en så stor operation igen, og besluttede i fællesskab med vores dyrlæge,
at så længe hun havde det godt og ikke havde nogen tegn på sygdom, skulle hun have lov at nyde sit liv som pensionist.
Men i oktober 2006 begyndte hun at blive mere stille og spiste ikke så meget mere. Knuderne havde nu vokset sig
store, så d. 18-10-2006 besluttede vi at hun skulle aflives. Hold da op hvor var det en svær beslutning,
men bagefter var det en lettelse at vide, at hun ikke skulle lide mere. Men alligevel blev der grædt mange tårer :-(
Vi savner og mindes hende meget.
Men vi synes også, at vi skylder vores kære kæledyr en værdig død når de ikke friske og raske mere.
Selvom det er så frygtelig svært.
GIC & EP Baaswell´s Cirkeline
![]() Scannet HCM negativ august 2008 ( LIFE/KVL Jørgen Koch )
Baaswell´s Cirkeline var vores første blå hunkat. Vi kaldt hende Bianca. Hun blev født d. 20-04-1998 hos Yrsa & Bruno Baastrup, Baaswell´s British Shorthair opdræt i Bording. Hun flyttede ind hos os d. 17-07-1998 13 uger gammel. I december 2008 begyndte hun at virke lidt svimmel, ken havde det ellers godt, men i januar 2009 tog vi hende til dyrlægen, som tog en blodprøve af hende for at se, om hun skulle have nogle uballancer i kroppen. F.x at nyrer eller lever ikke fungerede optimalt. Men blodprøveresultaterne var fine og der var intet unormalt at se der. Dyrlægen mente, at Bianca havde en svulst i hovedet, som trykkede, og som gjorde, at hun blev svimmel. Hun fik noget medicin, som desværre kun hjalp ganske kort tid, om morgenen d. 16-01-09 var hun så dårlig, at hun ikke kunne stå på benene. Så vi tog til dyrlægen som aflivede hende. Hun blev knap 11 år gammel. Bianca har været en fantastisk dejlig kat. Hun blev steriliseret allerede da hun var 3 år gammel fordi hendes 2 første fødsler endte med kejsersnit. Bianca var en meget kæle og kontaktsøgende kat.
Hun var altid klar til at hygge og sidde ved os. Men hun delte
helst ikke pladsen men de andre katte. Hun ville helst
have hele opmærksomheden selv. Hun kunne ligge og sove
og slappe af i timevis, og var en utrolig doven og
magelig kat. Selvom hun dog kunne være legesyg
og drøne rundt en gang i mellem. Hun var en fantastisk
kærlig kat med en meget stor personlighed.
Bianca blev udstillet meget, vi havde hende med på mange udstillinger og vi fik derigennem mange
gode udstillingsoplevelser sammen med hende både her
i Danmark og i udlandet. Bianca nød at være med på
udstilling hvor hun kunne få lov at vise sig frem og vær
midtpunkt. Hun har klaret sig rigtig godt på udstilling i tidens løb.
Det er forfærdeligt at miste en af vores kære misser, og vi savner Bianca meget. Men vi skylder dem også, at de får fred når de ikke længere er friske og raske. Vi vil altid mindes Bianca, og alle de gode oplevelser vi havde med hende. Hun fik 2 kuld ( et i 2000 og et i 2001 ) med i alt 5 killinger, de har det heldigvis alle godt, vi hører jævnligt fra dem og deres nye ejere, det glæder os rigtig meget.
|