|
Navn : IC Assur´s Zimba
Køn : Han
Født : 10-01-1996
Farve : Blå, Bri a
Blodtype : B
Vægt : 7 kg. juli 2010
Mor : Kleine Kattekoning´s Onhe, bri w 62
Far : EC Blue Lines Flying Dutchman, bri a
Testet PKD Negativ juli 2008 ( UC Davis ) Scannet HCM mild april 2010 ( LIFE/KVL Jørgen Koch ) Scannet HCM mild oktober 2010 ( LIFE/KVL Jørgen Koch )
Scannet HCM mild marts 2011 ( LIFE/KVL Jørgen Koch )
Stamtavle GalleriAssur´s Zimba kalder vi Oliver.
Han var vores første brite og er en stor blå hankat.
Han er købt hos en opdrætter i nærheden af Ribe.
Oliver er meget kæle og har et dejligt kærligt og
imødekommende temperament. Han er tillidsfuld og
venlig overfor alle, og er altid parat til at blive kælet for.
Han kan godt lide at gå en tur i sele rundt i vores have,
der nyder han at kigge på fuglene og har også engang
fanget en solsort. Han sprang på en af vores gåture
pludselig ind i hækken og havde en solsort i munden
da han kom ud. Oliver kan godt lide at ligge i løbegården
og slikke sol, han elsker at slappe af og nyde livet.
Han er en virkelig dejlig kat og vi har haft mange gode
og sjove stunder og oplevelser sammen med ham i
årenes løb. Vi håber selvfølgelig der kommer
endnu flere i fremtiden.
Han er blevet far til mange dejlige killinger,
men nu er han kastreret og nyder sin pensionist
tilværelse her hos os i fulde drag.
Navn : IC & IP Sie Magic´s Nellie
Køn : Hun
Født : 29-07-2000
Farve : Blåtortie, Bri g
Blodtype : B
Vægt : 5,5 kg.
Mor : EC Raya Saphira Joufflu, bri e
Far : EC Bosse v. Harvest Moon, bri a
Scannet HCM negativ november 2003 og februar 2006 ( Bygholm )
Scannet HCM negativ august 2008 ( LIFE/KVL Jørgen Koch )
Nellie er en blåtortie hunkat. Hun er født i Holland
hos SieMagic´s British Shorthair opdræt. Vi er meget
taknemmelige for at vi måtte købe denne skønne kat
og bruge hende i vores opdræt.
Vi har beholdt Chalina´s Naya Saphira efter Nellie.
Nellie er en virkelig kærlig og godmodig kat, hun har et
meget mildt og venligt temperament. Hun er fræk og
leger meget. Hendes bedste legetøj er for øjeblikket
en lille sok med catnip i og med en klokke i den ene ende.
Den kan hun gå med i munden i lang tid af gangen mens
hun miaver højlydt. Og når hun sover tager hun den ofte
med hen i hulen og sover sammen med den. Nellie er
rigtig glad for at sove hos os om natten, hun ligger i
fodenden og spinder roligt. Men så snart vækkeuret
ringer står hun oppe på hovedpuden og stanger
panden ind i vores hoved eller arm imens hun spinder
meget højt, for så skal der kæles. Nellie har været en
god mor for sine killinger, meget kærlig og omsorgsfuld.
Hun blev steriliseret i oktober 2006 efter at hun fødte sit
sidste kuld killinger 5-6 dage for tidligt, så alle killingerne
døde desværre. Men nu er hun en dejlig kastrat, som
nyder tilværelsen i fulde drag.
Navn : Elvira
Race : Huskat
Køn : Hun
Farve : Sorttortie med hvidt
Født : 31-07-06
Vægt : 4,2 kg
Elvira kom til os i foråret 2007 fra en familie,
som ikke ønskede at have hende længere.
Først tilbød vi " bare " at tage hende i en periode,
og når vi havde fået hende steriliseret, vaccineret
og øremærket, og hun var kommet sig over det,
ville vi finde et nyt godt hjem til hende.
Men fra første minut hun var her, var vi begge solgt,
hun var bare så sød, kærlig og spandt med det samme
vi kiggede på hende eller kælede for hende.
Og da vi i mange år har ønsket os en trefarvet kat,
var det bestemt ikke nemmere at skille sig af med hende,
hun har nogle fantastisk smukke og yndige farver,
se billederne under hendes galleri. Så det endte med,
at hun fik lov at blive her. De første uger gik hun
i et rum for sig selv, hun blev steriliseret, vaccineret
og øretatoveret, og fik lige endnu et par uger alene,
til at komme sig 100 % efter det. Derefter satte vi
hende sammen med vores briter, hun hvæssede og
knurrede meget af de andre katte i starten,
men det blev mindre dag for dag og efter ca. 2 uger
gik hun og hyggede sig med de andre som om hun havde
været der hele tiden. Hun er en utrolig glad, kærlig
og hengiven kat, nyder at lege med de andre katte,
og elsker at komme ud i løbegården og lege og fange insekter,
og en fugl har jægeren da også fanget :-)
Hun er en meget legesyg, fræk og livlig kat.
Men nyder også at ligge og hygge sammen med os på sofaen
eller rulle sig sammen i en hule og tage en dejlig lang lur.
Vi har planer om, at vi vil prøve at have hende med
på udstilling engang, så det må vi se om hun synes om.
Hvis ikke får hun lov at gå og hygge sig herhjemme i fred.
Navn : Chalina´s Rebecca
Køn : Hun
Født : 21-06-07
Farve : Blåtortie, bri g
Blodtype : A
Mor : CH Chalina´s Hertha, bri a
Far : EC Drand Duc de La Poupette, bri e
Scannet HCM negativ august 2008 ( LIFE/KVL Jørgen Koch ) Scannet HCM negativ oktober 2010 ( LIFE/KVL Jørgen Koch )
Stamtavle Galleri |
|
|